Afkalkning af en el-kedel

I dag er der ikke mange husstande, der ikke har en el-kedel. Og de fleste har givetvis observeret, at den  – på et eller andet tidspunkt – begynder at blive lidt mere langsom. Man skal vente lidt længere på kaffen. Det er som oftest fordi den er kalket til.Og så skal den naturligvis afkalkes.

Der findes midler i handlen – lavet til formålet, men der er ingen grund til at købe specialmidler. Og dertil kommer, at det er ret nemt at udføre:

  • Brug  en blanding af 4 dele vand og en del eddikesyre.
  • Hæld det i el-kedlen og lad det koge.
  • Hæl det ud
  • Kog kedlen igennem et par gange med rent vand – ellers kommer det næste vand, du koger til at få afsmag af eddike.
  • – og så er der ikke mere kalk tilbage.

Afkalk elkedlen jævnligt

Husk at det er en rigtig god ide, at afkalke el-kedlen med jævne mellemrum.

Når kedlen er kalket til, er problemet ikke kun, at du skal vente længere på den kaffe. Eller hvad man nu skal bruge vandet til! Den bruger nemlig også mere strøm, når den er kalket til. Så gør det – afkalk elkedlen jævnligt. Det er ikke særlig besværligt.

Hvor tit, man skal afkalke, er naturligvis afhængigt af, hvor meget man bruger elkedlen. Og desuden kommer det an på, hvordan vandet er, der hvor du bor. Vand rundt omkring i landet indeholder meget forskellige mængder af kalk. Her hos mig tror jeg, vandet må være meget hårdt – jeg synes ikke der går langt imellem at jeg skal afkalke. Det bedste er at kigge ned i kedlen engang imellem – det er ret tydeligt når den er kalket til. Hvor meget kalk er der i mit vand? (følg linket)

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.