Bløde hænder – uden dyre håndcremer

Du kan sagtens bruge en formue på håndcremer, den ene mere lovprist end den anden. Det er bare ikke nødvendigt, for du har sikkert noget du kan bruge i stedet – i dit køkken!

Som med så mange andre skønhedsbehandlinger, kan denne også klares med noget, vi ellers er vant til at betragte som fødevarer!

Netop efterårs og vintermånederne er hårde ved vores hænder, der derfor kræver noget mere pleje. Og nogle af os har et arbejde, der er lige vel hårdt ved hænderne – og vi bliver nødt til at give hænderne en kur engang imellem.Daglig pleje er naturligvis også godt – men somme tider er det ikke nok. Især ikke i vintermånederne!

Dette er mere en slags kur, som du gentager – f. eks. en gang om ugen. Eller hvad dit behov nu er – det kan være meget individuelt. Det tager lidt tid, men lav kuren når du alligevel slapper af med for eksempel at se TV.

En kur til hænderne hjælper med at holde dem pæne

Har dine hænder brug for en kur?

 Kur til hænderne

Disse ting skal du bruge til håndkuren:

*Olivenolie + en skål.
*Bomuldshandsker – kan købes billigt i byggemarkeder eller Matas

Sådan gør du:

*Hæld lidt olivenolie i skålen
*Lad bomuldshandskerne gennemvæde af olien
*Tag handskerne på og sid med dem en times tid – når alligevel ser tv eller lignende

Dine bomuldshandsker kan naturligvis vaskes og bruges igen og igen og igen….

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *