HUSRÅD | Gamle husråd | Nye husråd | » Overblik

Kummefryser-kaos?

Astrid M — Tue, 07 Sep 2010 20:47:37 +0000

De fleste kummefryserejere kender det nok. Kummefryseren er et stort rum, hvor alt ligger hulter til bulter mellem hinanden. Hvor var det lige den var, den rest tomatsuppe, vi skulle spise i aften? Og hvad er der blevet af den flæskesteg, jeg købte i sidste uge? For slet ikke at tale om is-terningerne - eller solbærrene fra i fjor?

Ja, hvor mon? Et eller andet sted ned i dybet, ganske sikkert.

Kummefryser-systematik

Det kræver en vis systematik at holde styr på, hvad der er - og ikke er - i fryseren. Har man som jeg - ikke den salgs med sig fra naturens hånd, er der kun en vej frem: Kasser, kasser, kasser…

Her taler jeg om stabelbare plastik-kasser - med eller uden låg, det er ikke det, der gør det - blot de kan stables. Det kunne for eksempel være klodsekasser eller lignende Gerne kasser, der ikke er for store, så hver enkelt af den ender med at blive uoverskuelig. Tag en til brød, en til grøntsager, en til kød, en til fisk osv. Eller flere til hver enkelt ting, hvis det er nødvendigt. Tag en sort tusch og skriv på siden af kassen.

Bliver maden nemmere at finde, bevirker det at mindre går til spilde. Der kan ikke ligge noget nede i bunden, der bare ligger og venter på at blive for gammelt.

Farvekodning af maden i fryseren

Vælger du for eksempel klodsekasser og har du en stor fryser, således at du er nødt til at have flere kasser med hver enkelt ting, kan du simpelthen bruge farverne til at indikere, hvad kassen indeholder. For eksempel gul for brød, grønt for grøntsager, rød for kød osv.

Det er i bund og grund ligegyldigt, hvilken farve kasse, der bruges til hved - blot du kan overskue det selv. Så man ikke skal stå på hovedet i fryseren og have alt ud for at finde lige det, man ledte efter.

Flere gode husråd

Copyright © 2008
This feed is for personal, non-commercial use only.
The use of this feed on other websites breaches copyright. If this content is not in your news reader, it makes the page you are viewing an infringement of the copyright. (Digital Fingerprint:
(38.107.191.90) )

Kan du dine E-numre?

Astrid M — Sun, 26 Jul 2009 19:53:00 +0000

Nej, heller ikke jeg. Hvis man er heldig kan man huske nogle få E-numre, men det rækker jo ingen vegne. E-numrene kommer vi næppe uden om. Den mad, vi spiser, er tilsat en stribe stoffer, som påvirker madens farve, dens holdbarhed, konsistens og smags-sammensætning. Man tilsætter altså langtfra kun af hensyn til ernæring. Og vi ser dem hele tiden i varedeklarationerne, E-numrene, som de fleste af os ikke rigtigt forstår.

E-numrene er overalt

Da vi i stigende omfang køber forarbejdet mad, er E-numrene faktisk noget, vi ofte konfronteres med. Men hvilke E-numre er sundhedsskadelige - og i hvilket omfang? Og hvilke E-numre er mon allergifremkaldende? Hvor finder man information om E-numre? hvor slår man dem op?

Kend dine E-numre, men ikke udenad..

Men vi kan ikke havde dem i hovedet som grundviden. Til gengæld kan de hurtigt slås op. Nogle år tilbage havde jeg E-nummer-bogen. Den er dog nok antikveret - og iøvrigt er det meget lettere at slå E-numrene op på nettet. Jeg har derfor fundet en brugbar E-nummer-guide, hvor vi kan finde de oplysninger, vi har brug for.
Alle godkendte tilsætningsstoffer har nemlig et E-nummer, og til dette er der en forklaring. E-nummerguiden dækker således alle (godkendte) tilsætningsstoffer. Du kan se, hvad de enkelte stoffer hedder samt få en vurdering af, hvordan man bør forholde sig til dem. Der er stoffer, der er stærkt allergifremkaldende - og der er stoffer, der er harmløse. Alle med E-numre. Så det kan være umuligt ar vurdere blot ud fra et E-nummer.

E-nummer-guiden

I E-nummer-guiden kan du slå dine E-numre op og få de relevante oplysninger. Og du kan finde viden om tilsætningsstoffer generelt.

Flere gode husråd

Ny anvendelse for CD-stativet

Astrid M — Wed, 08 Jul 2009 13:19:34 +0000

For nogle år siden, var det almindeligt at sætte sine CD’er eller CD-rommer i stativer. Det var metalstativer med plads til en 20 stykker. Jeg har stadig nogle af dem stående, dog uden CD’er i. I synes jeg nemlig ikke, jeg vil bruge masser af plads på CD’er. Mange af dem har jeg lagt i mapper, hvor de fylder betydeligt mindre. For mig er etuierne en saga blot. I bund og grund synes jeg nok, at CD-etuier fylder alt for meget. Og meget af de musik, vi køber idag - det ligger på computeren.

Nyt liv til CD-stativerne

Så CD-stativerne var faktisk blevet “arbejdsløse”. Faktisk var de på vej ud, for hvad ellers? Men der er faktisk en ting, man kan bruge dem til. Et rodehoved som mig har nemlig ofte en bunke konvolutter med mere eller mindre vigtigt indhold liggende på skrivebordet. Og når jeg så skal finde et eller andet vigtigt brev fra skattevæsenet (eller hvad ved jeg), har det som regel forvildet sig et eller andet sted hen, hvor jeg ikke kan finde det. En bunke - eller rettere: flere bunker, rundt omkring.

Sådan!

Hvis jeg i stedet sætter brevene i CD, stativet, har jeg mulighed for at systematisere brevene. Jeg lader dem stå opret i CD-stativet. Der kan være flere i hvert rum, så jeg kan samle dem, der hører sammen. Desuden er det noget mere indbydende, når man engang imellem skal rydde ud i breve og papirer.

Brug det, du har!

Jeg kunne selvfølgelig have anskaffet mig en brevbakke. Men nu havde jeg altså lige det stativ stående.