Hvor ofte køber man ikke citroner, bruger kun en lille del af dem, for derefter at lade resten gå til? Når man skal bruge resten er den som regel blevet for gammel – og så er det UD. Rådet her kunne selvfølgelig være at købe citronsaft-koncentrat, men der er faktisk et par muligheder for at bruge “rigtige” citroner og samtidig undgå spild:
- Citronsaft i dråber. Det er langtfra altid, at man har brug for saften af en hel citron. Skal du kun bruge nogle dråber, så prøv næste gang blot at stikke hul på citronen med en tyk nål og så trykke så meget saft ud, som du nu engang har brug for. Hullet lukker sig igen, og du har stadig en “hel” citron.
- Lav “citronterninger”!
Skal du blot skal bruge en en del af citronen, er det lidt ærgerligt at lade resten ligge for blot at smide den ud senere, fordi man ikke lige fik brug for den igen. Pres derfor al saften ud af citronen og frys den ned i en isterningsbakke. Så har du altid “friskpresset citronsaft” til en anden gang.
Hvor længe kan madvarer holde sig i fryseren? Det kan du finde ud af på Alletiders kogebog: Madvarers holdbarhed ved frysning. Her finder du – detaljeret – holdbarhederne for lagt de fleste madvarer. Læs – og print evt. ud og hæng op .