Hvepse! Bæsterne er svære at slippe af med! Får man nogle hvepse væk er det ofte blot for kort tid senere at måtte konstatere, at der er flere, hvor de kom fra. Slippe helt kan man nok ikke, men mindske plagen – det er der muligheder for. Alt i alt drejer det sig om at finde noget, som man selv kan leve med – men som hvepsene ikke kan klare.
Hvepse og vand – ingen god cocktail
En af dem er vand. Når det er regnvejr ser man sjældent hvepse. Mon ikke mange har observeret det? Så man kan få dem – om ikke væk, men så i hvert fald på afstand, ved at simulere en slags regnvejr.
Hvis man sidder i haven eller ude på terrassen, så kan man have en vandforstøver klar. Så kan man sprøjte lidt vand på hvepsene når de bliver for nærgående. Og det er faktisk ikke bare fordi hvepsene ikke kan lide “regnen”. Hvepse siges at have meget svært ved at flyve i regnvejr
Billig – eller gratis – løsning?
Vandforstøver eller forstøverflaske kan købes i mange supermarkeder til under 20 kr. Eller du kan gemme en af dem, du får med rengøringsmidler - for eksempel vindues-spray.
