Er du træt af at sortere sokker?

Ja, hvem er ikke det. Alle de der forskellige sokker. Nogle ligner hinanden – men ikke helt alligevel. Og jeg ender altid op med en masse enkelte sokker. Hvor makkeren er – ja, det må guderne vide. Sommetider dukker de op i en senere vask – nogle kommer måske aldrig frem. Mon vaskemaskinen har ædt – eller slugt – dem?

Uendelige mængder af tid til at sortere sokker

Det tager meget af ens tid. Næsten mere end at lægge det andet tøj sammen. Jeg ved godt, at man kan gøre det mens man ser fjernsyn – men alligevel? For de velorganiserede er der tricks til at holde sine sokker i par, men der er faktisk også en lettere vej til at få minimeret sokkesorteringen.

Spring over, hvor gærdet er lavest!

sokker-150x150Det er sokkesortering når det er mest enkelt. Og jeg vil sikkert få skyld for at hoppe over, hvor gærdet er lavest. I så fald vil det ikke være første gang – og ej heller sidste.

Man gør det simple, at man køber sokker, der er ens. Hvor mange lægger egentlig mærke til, hvilke sokker, du går i? Nej, vel. Køb 20 sokker af samme slags. Nej, køb 30! Der er i så fald ikke mere sokker, der ikke passer sammen. Og er en af dem slidt op, behøver du ikke kassere hele parret – kun den ene. Så det er altså ikke bare tidsbesparende – det er også billigere.

Få styr på sokkerne

En husstand består ofte af flere mennesker. Og så er det jo med at koordinere, så de ikke kan forveksles – for så har man snarere gjort ondt værre. Jeg er gået i gang med at få vores sokkebestand på ret køl. Fremover bliver der kun købt en slags pro persona. Lige nu er de helt sorte mine – og de sorte med en grå stribe tilhører min søn. De gamle, blandede sokker vil lige så langsom uddø til fordel for en ny bestand af ensartede sokker.

Måske kan der være familiemedlemmer, der ikke er med på ideen? Så er der vel ingen anden udvej end at de sorterer deres sokker selv? HUSK: Børn, der er store nok til at stille helt specifikke krav til deres sokker, er vel også store nok til selv at sortere sokkerne?

Måske springer jeg over, der hvor gærdet er væltet?

Astrid

One Comment

  1. Hej Astrid!

    Sjovt indlæg 🙂 Du er langt fra den eneste. Sokker er noget man ikke vil bekymre sig om, de skal bare være der.. og man skal ikke bruge tid på dem.. Når de skal parres så skal alle være ens, samme farve, samme form.. De skal kunne parres i blinde.

    Jeg synes det er sjovt du skriver indlægget. Jeg har lavet hjemmesiden http://www.sortesokker.dk hvor vi sælger 30 par sorte strømper for 289kr inkl. fragt. Det er præcis din problemstilling der fik os til at starte projektet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *