Er skosværten tørret ind?

Jeg har prøvet det et par gange. Man åbner dåsen med skosværte – og den er blevet til hård – eller sej –  klump af et eller andet ubestemmeligt! Jeg kan selvfølgelig godt se det. Det, at min skosværte overhovedet når at tørre ind, må være symptom på, at jeg ikke er særlig flittig med skopudsningen! Skosværten er lige til at smide ud! Eller?

Nej, for os – knap så ivrige skopudsere – kommer her et lille tip. Du kan nemlig redde den – og det ret hurtigt endda. Hæld et par dråber petroleum ned i dåsen, lad den stå 5-10 minutter. Så er den petroleum, du hældte i, gået i forbindelse med skosværten. Rør skosværten op og den er klar til brug.

Nu kan du få pudset dine sko!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *