Førstehjælp til frosne bilruder

Her kommer vinterproblemet, som rammer enhver bilejer. Frosne bilruder. Det går ikke lige slemt ud over alle – bilejere med nyere biler med god varme eller måske med en opvarmet garage slipper nådigere. Vi andre med gamle biler placeret på en udendørs parkering må være klar over, at her gælder alle kneb. Her kommer et trick,  jeg benytter mig af fra tid til anden. Har man en gammel, har man brug for den slags!

Det kan bruges når man har travlt – eller man mangler en isskraber? Eller bare synes, det er dødsygt at stå der og skrabe, skrabe, skrabe. Eller når andre løsninger ikke er tilstrækkelige.

Varmt vand til frosne bilruder

Det eneste, man mangler er vel i bund og grund en smule varme! Dette er i hvert fald en hurtig løsning: Kog vand i en el-kedel – det skal ikke være kogende, men gerne godt varmt. Hæld det på ruderne.

HUSK: Pas på temperaturen! Temperaturforskellen mellem meget frosne ruder og for varmt vand kan i ekstreme tilfælde forårsage at ruden springer. Så det er noget, man skal være forsigtig med. Nogle gange er varmt vand fra hanen fuldt tilstrækkeligt. Men når man lige har den rigtige temperatur, er det et nemt trick!

Vand – den bedste og billigste de-icer

Frosne bilruder

Vinter – sæson for frosne bilruder

Jeg vil anbefale at man prøver sig lidt frem for at finde en temperatur, der er effektiv – og samtidig ikke forårsager skader. Skal man på arbejde og først bruge vandet meget senere, er der ikke andet at gøre end at fylde en termokande. Vandet skal være lidt varmere end man ellers ville bruge det. Så er der en god chance for, at det har den rette temperatur når det skal bruges.

Der er flere fordele ved det varme vand som middel mod frosne ruder:

  • Det koster stort set intet
  • Det findes alle vegne
  • Du undgår at blive dybfrossen af at stå og skrabe is
  • Der er ikke kemikalier i – som vi kender fra de-icer

Astrid

3 Comments

  1. Hvorfor dog finde elkanden frem, det er nok bare at tage vand fra den varme hane, og du behøver ikke vente på at det bliver varmt, for det skal nok fjerne isen fra ruden!

  2. Der har været meget diskussion om dette. – Det med kogende vand kan også være farligt med sprængte lygter osv.

    Derudover er det en dårlig løsning, da der kommer massere af ekstra is på vejen 🙂 – Forestil Jer 20 mennesker stå hver og hælde 1-2 liter vand ud på jorden i frostvejr 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *