Få stearinlyset til at passe ned i stagen

Stearinlysene passer ikke altid helt til stagen – eller også er det omvendt. Hvad gør man så? Jo, man kan jo skrælle lidt af dem. Ja, det er i hvert fald det, jeg har lært hjemmefra. Det virker bare ikke helt efter hensigten. Måske får man skrællet for meget af, og så er lysene ødelagt. Eller også får man dem skrællet lidt skævt – og de står ikke særlig godt i stagen. Det har ikke rigtigt virket for mig.

Sådan kommer lyset til at passe i stagen

Det gør til gengæld denne metode: Når stearinlysene ikke rigtigt passer til den stage de skal stå i, kan man dyppe den nederste ende af lyset  i kogende vand. Lyset vil herefter blive blødt  i bunden – og når du sætter det i stagen (mens det stadig er blødt, naturligvis), vil det tilpasse sig.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *