Falckmandens husmortrick

Hvad gør man, hvis man skal lappe cyklen, men ikke kan finde hullet? Ja, det er faktisk det værste, for hvordan lapper man et hul, man ikke kan finde?

Jeg plejer at kunne finde det vha. vand, men engang imellem, kan det bare ikke lade sig gøre! Så tænker man, at måske er der slet ikke noget hul, og så cykler man bare med hjulet som det der – men nej, det viser sig hurtigt, at der er hul!!

Det er ikke det allersværeste at lappe cyklen. Faktisk kan det udmærket være mere besværligt at skulle slæbe den til cykelhandleren for at få den lappet. Læs mere om, hvordan du selv lapper cyklen – det er som med alt andet – det er kun den første gang, der er svær! Der er er dog sommetider et lille problem – hvor er det nu lige hullet er?

Hvor f***** er det hul?

Problemet er ikke hvis det er et stort hul, for så er du ikke spor i tvivl, du kan mærke det, når du puster slangen op. Men hvis det nu er lillebitte? Mange har prøvet at lede efter et minimalt hul, ikke fundet det og måttet leve med et hjul, der skal pustes op i tide og utide!

Hvordan finder man hullet på cykelslangen?

Cyklen er punkteret – men hver er hullet. Prøv falckmandens trick

Falck til undsætning?

Nej, jeg har ikke hidkaldt Falck for at se på min flade cykel – trods alt. Men tricket, jeg nu bruger, gør det betydelig lettere at finde hullet. Og det trick fik jeg af en Falckmand, der skulle klare et fladt dæk på hjul bil! Og det var svært at finde, så han havde et lille “husmortrick” (hans egne ord) i ærmet! Et trick, som ikke kun duede til biler, men som har vist sig lige så effektivt til cykler.

Sæbevand!

Det handler om at bruge sæbevand. Han medbragte en sprayflaske med kraftigt sæbevand. Man kan slet og ret spraye det på – og er der hul, så skummer det. Ved cykelsslanger, har det den fordel, at man ikke – som ellers – behøver at have slangen under vand for at finde hullet. Er det meget små huller, er det ellers ofte aktuelt. Men nej: brug Falckmandens husmorråd – gå efter skummet!

 

 

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *