Påsken er i sigte. Nogle går ikke synderligt op i den - andre, især familier med mindre børn, har masser af påskeaktiviteter. Og man kan sagtens gå højt op i det. Uden nødvendigvis at skulle tro på påskeharen - og alt det der….
Farv påskeæggene med løgskaller
Ingen påske uden påskeæg - og de behøver jo ikke være af chokolade allesammen. Ganske almindelige æg kan pustes ud og dekoreres. Og der findes gamle teknikker, som vi sagtens kan bruge den dag idag. Videoen fra YouTube viser, hvordan man kan lave smukke påskeæg ved at farve dem med løgskaller. Det kræver ikke det store udstyr - og kan laves i ethvert køkken. Videoen er fra Frilandmuseet.










