Fastelavnskostumer til de små børn

…stiller nogle specielle krav. De helt små stiller ikke nødvendigvis ultimative krav om, hvad det er, de skal klædes ud som. Et fastelavnskostume til de mindre børn (op til 3-4 års-alderen) skal være noget, som barnet føler sig godt tilpas i – ellers gider de ikke gå i det. For at sige det rent ud. Det skal have den samme komfort som almindeligt tøj. Så det kan faktisk være en ide at lave det – helt eller delvist – af almindeligt tøj. Ikke noget stift, kluntet eller uhåndterligt.

Lidt større børn, der går højt op i fastelavnskostumet, har nemmere ved at finde dig i den slags. På samme måde må udklædningen heller ikke blive for varm – og mange af de nylonkostumer, man kan købe, er ofte nærmest for kolde.

Laver man fastelavnsdragten af det aflagte tøj, man har i huset, kan man ofte lave det gratis – eller næsten gratis. Brug det, I allerede har! Hvem har ikke masser af aflagt tøj i huset?

Dyrekostumer er nemme at lave

Netop af aflagt tøj. Det lyserøde kan nemt blive en gris – med en krøllet hale og lidt ansigtsmaling. Den sorte kat er en klassiker: Sort strech-tøj, en påsyet hale. Og har man en elefanthue, er det nemt at sætte et par ører på. En sort snude og lidt knurhår – malet på – naturligvis. Og så er katten klar.

I det hele taget er tricket med elefanthuen et man kan bruge til mange dyr – det giver en mulighed for nemt at få ører på kostumet. De helt små får man efter al sandsynlighed ikke til at gå med påsatte ører eller masker.

Et humlebi-kostume – video

Her kommer en lille, kort video, jeg har fundet på YouTube. Den lille pige på filmen er klædt ud som en humlebi. En kappe med striber på er det, man skal lave. Det ser ud som om denne er meget enkel.

En elefanthue med “følehorn” er en del af kostumet. Det ville kunne laves på en allerede eksisterende elefanthue – og så tages af senere. Resten er almindeligt tøj. Men der er ingen tvivl om, at det er en lille bi, vi ser her:

Kun fantasien sætter grænser…

Astrid

3 Comments

  1. Rigtig sød video. Min datter er viiiild med kaniner. Vi har selv 3 kaniner, så det var oplagt at være kanin til fastelavn. Det var også let at finde. Jeg fandt en billig hjemmeside med et rigtig sødt kaninkostume. Jeg kunne endda selv blive klædt ud som en kanin, men jeg valgte at lade min datter få alt opmærksomheden til hende selv 🙂
    Her er kostumet: http://www.temashop.dk/kaninkostume-barn-3-5-aar.html
    Er det ikke bare sødt :)? Jeg kan i hvert fald anbefale http://www.Temashop.dk . Nu er jeg spændt på hvad min datter vil klædes ud som i år. Vi må ind og kigge på nettet igen !

  2. Hehe, ja det er sgu en sød kaniner. Jeg har dog aldrig selv været så vild med kaniner, men de kan da godt være søde. – Og ja, der er da flere børn som har kaninkostumer på. – Jeg synes dog det ser lidt for sjovt ud, når børn har et kostume på som dette: http://gag.dk/kostumer-46/bunny-kostume-2973.html

    Ja, de ligner en kanin, men helt ærligt 😛 hehe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *