Ja, hvor der er katte, er der også kattehår. Og kattehår er fine og tynde og sidder fantastisk godt fast på næsten alle tekstiler – og derfor også på polstrede møbler. Det bedste ville måske være at undgå, at kattehårene havnede i møblerne i det hele taget. Men enhver, der kender kattens natur, vil sikkert give mig ret i, at det er en stor udfordring.
Kattehår væk fra sofaen
De fleste katteejere vil muligvis også gerne have katten i sofaen – blot ikke de kattehår, der uvægerligt følger med. Bæsterne fælder mere end godt er. Det tip, der kommer her, handler om, hvordan man rimeligt nemt får fjernet de uønskede kattehår.
- Tag en børste – måske en gammel en, du ikke mere skal bruge. Det skal ikke være en børste, der er alt for stiv.
- Træk en gammel nylonstrømpe ned over børsten.
- Når du stryger børsten med nylonstrømpe om hen over sofaen, følger kattehårene nemt med. Dette er mest pga. statisk elektricitet. De nærmest klæber til børsten.
Også til andre dyrehår…
Metoden er naturligvis også egnet til andre dyrehår – især meget fine dyrehår.
