Fjern tuschpletter fra tøjet

Hvor der er børn er der tuschpletter, tusch hører sig til når man tegner, maler og skriver. Og det holder sig desværre ikke altid på papiret. Det kan gå ud over sofaen, tøjet, dugen eller et eller andet andet. Heldigvis er det noget, der – i langt de fleste tilfælde – kan fjernes igen. Sommetider kan ungerne dog gå så grundigt til værks at det virker ørkesløst.

Der er i bund og grund 2 slags tusch, så du skal først lige identificere, hvilken slags: Er den vandbaseret eller spritbaseret? Det er nemlig to forskellige fremgangsmåder, man bruger til at fjerne tuschpletten – alt efter om det er sprit- eller vandbaseret.

Det er naturligvis altid lettest med tøj eller andet tekstil, der kan tåle maskinvask. Men det er alligevel langtfra umuligt at fjerne tuschpletter fra møbler.

Sådan fjernes vandbaseret tusch

  • Tuschplet - spritbaseret eller vandbaseret

    Tuschpletten kan fjernes fra tøj og møbler

    Gør tuschpletten på tøjet godt våd og gnid den med opvaskemiddel (brug ufarvet opvaskemiddel)

  • Lad derefter tøjet ligge i en plastikpose natten over
  • Skyl pletten og se om ikke tuschen forsvinder allerede nu (ved de fleste vandbaserede tusch vil det være nok)
  • Er der stadig tusch? Så lav en blanding af lunkent vand og salmiakspiritus – 3dl vand og en spsk. salmiakspiritus. Husk at passe godt på, når du hælder salmiakspiritus op – det er kradse sager! Dyp pletten ned i det og gnid.
  • Tøjet kan nu skylles op og derefter vaskes som normalt.
  • Dyp pletten i salmiak-blandingen, indtil pletten er væk.

Er pletten på en sofa eller andet, kan du naturligvis ikke hverken håndvaske eller maskinvaske. Man kan behandle med opvaskemiddel, er der brug for det natten over, så dæk med plastikfolie (så det ikke indtørrer). Salmiakblandingen kan man duppe med. Den efterfølgende vask bliver derfor at gnide/duppe med en våd klud. Prøv dig lidt frem, brug til sidst en klud, der suger godt.

Sådan fjernes sprittusch

  • Ved sprittusch skal du duppe pletten med husholdningssprit. Det gælder uanset hvor den sidder – møbel eller tøj. Husk at duppe – ikke gnide, for det kan få pletten til at brede sig!
  • Brug en bomuldsklud til at suge pletten op. Gerne en, der suger godt og ikke fnugger!
  • Vask derefter som du ellers ville. Igen er sofa/møbler  lidt sværere

 

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *