Fold mælkekartonen så den fylder minimalt

Mælkekartoner smider vi ud hele tiden. Masser af mælkekartoner ryger hver uge i skraldespanden. Problemet er, at de fylder meget – alt for meget. 2-3 mælkekartoner fylder nemt hele skraldeposen – og det var jo ikke meningen. Man kan selvfølgelig bare tage en kniv og sprætte den op, så den ligger fladt.

Men det er jo sådan noget, man ikke får gjort – ikke i det daglige. Så enden på det hele bliver, at man bare moser mælkekartonen en smule, så den fylder lidt mindre. Men stadig alt for meget.

Mælkekartoner – svære at folde?

Fold mælkekartonen, så den ikke fylder op i skraldespanden

Nu fylder kartonen næsten intet

Jeg har ellers også prøvet at folde mælkekartonen. Men det giver ikke rigtigt det resultat, jeg gerne vil have. For formålet må være, at den skal fylde meget lidt. Men med mine foldemetoder sker der udelukkende det, at jeg får foldet mælkekartonen på en måde, hvor den langsomt – men sikkert – folder sig ud igen. Mere eller mindre. Men i hvert fald nok til at indse, at den kunstfærdige foldning, jeg havde lavet, rundt regnet var nytteløs. Det er ikke så nemt! Eller er det?

Mælkekartonfoldning er let…

Egentlig er det faktisk nemt. Jo, altså hvis man ved, hvad man skal gøre! Som med alt muligt andet – må jeg erkende.  Men så heller ikke før.

Og det var det, jeg måtte indse, da jeg så denne video. Her kommer nemlig videoen, som er et minikursus udi mælkekartonfoldningens kunst. Her foldes mælkekartonen ned til lidt og intet. Og pointen kommer til sidst, hvor der laves en manøvre, der gør, at den ikke folder sig ud igen. Kig selv…..

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *