Genbrug de gamle sokker

Eller måske dem, der har mistet deres makker. Alle kender det vel! Den ene sok er forsvundet – hvorhen ved ingen. Et mysterium, vi sikkert aldrig helt får løst? Til gengæld kan man prøve at finde ud af, hvad der skal ske med makkeren – altså den tilbageblevne sok. Gem dine ensomme, hullede eller aflagte sokker – du kan nemlig bruge dem til noget helt andet – pudseklude og rengøringsklude.

Sokker til rengøring

Fordelen ved dette er, at du har ganske godt styr på sokken, når den sidder på hånden. Og nogle steder er det en fordel – du ligger aldrig helt kluden fra dig. Den sidder på som en handske. Nå ja, i hvert fald næsten.

Sokker som pudseklude

Er der kun en sok tilbage? Brug den til rengøring!

En enkelt sok kan sagtens bruges

Der er flere fordele ved at bruge en sok, i stedet for en klud, når man pudser noget. Uanset om der  tale om at pudse sølvtøj – eller måske at pudse sko?

  • Du får ikke i samme grad beskidte hænder. Pudsemiddel er ofte noget fedtet stads.
  • Du har bedre hold på det, du pudser end hvis du bruger en klud
  • En gammel sok kan lettere smides ud med god samvittighed end en klud, man har anskaffet som ny – og til formålet.
  • Hvorfor ikke udnytte det, man har. Billigere – nej, gratis – og oven i købet bedre

Så tænk dig om 2 gange næste gang, du overvejer at smide sokker ud – uanset grunden…

Astrid

4 Comments

  1. Hvis man klipper sokkerne op er de næsten lige så gode som en billig klud.

  2. Jeg bruger dem også når bilen skal poleres. Især hvis man vender vrangen ud på nogle gamle tennisstrømper, så har man en rigtig blød klud.

    • Hej Kent,

      Det var slet ikke nogen dum ide…

      Hermed videregivet.

      KH. Astrid

  3. Jeg giver mine stiger sokker på foroven, så metallet ikke skader mine pudsede mure, der er malet med Keim.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *