Genopliv den gamle stegepande

Måske synes du, at den er lige til at smide ud? Vi taler om en gammel stegepande, der er blevet helt sort af fastbrændt “skidt”. Men vent lige et øjeblik, måske kan du spare pengene til en ny stegepande? Her kommer et enkelt tip, som kan gøre den pæn igen. Enkelt og billigt, som et husråd er, når det er bedst.

Hvor beskidt, den end måtte synes – den har måske alligevel en chance for at få nyt liv. Men det vil naturligvis kræve, at der kommer bund i skidtet. Så det er de lidt skrappere midler, vi her går igang med.

“Kur” til den gamle stegepande

Du blander  brun sæbe og tredobbelt salmiakspiritus til en lind “grød”. Gør det gerne udendørs, da salmiakspiritus er stærkt lugtende – og ubehageligt for de fleste. Alternativt skal du have en god udluftning – men det bedste vil altid være at gå ud. Salmiakspiritus er så stærkt, at man ofte føler, man ikke kan trække vejret, hvis man indånder det. Og ufarligt er det heller ikke.

Læg panden på et plastunderlag, da blandingen kan blege dit bord. Smør panden godt ind i blandingen og kom panden i en plastikpose, hvor den bliver liggende i 2 døgn. Du kan sagtens lade den liggende udendørs – det tager den ingen skade af. Vask derefter panden i varmt vand med en svamp.

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *