Hader du (også) at stryge gardiner?

Strygning af gardiner? Medmindre man har adgang til en strygerulle, er det et større stykke arbejde. Gardiner viser sig at være væsentligt større end man skulle tro. Nogle er heldige at have gardiner, der aldrig kunne finde på at krølle, når de bliver vasket  – men langtfra alle. Derfor er der al mulig grund til at finde på noget, der kan løse dette problem.

Hæng gardinerne op mens de er våde

Gardiner bliver nemmere glatte hvis de hænges op våde

Hæng dine gardiner op mens de er våde

Ja, så simpelt kan det faktisk være. Når du har vasket gardinerne og centrifugeret dem, gør du simpelthen det, at du hænger dem op med det samme.

Tyngden på gardinerne er nemlig med til at rette dem ud. Hjælp processen lidt på vej ved at trække lidt i gardinerne. Noget krøl kan faktisk fjernes på denne måde. Ofte er det nok til at gardinerne holder sig glatte – altså ikke noget med at stryge!

Mere hjælp til krøllede gardiner

Skulle din gardiner være meget genstridige og ikke blive helt som du havde håbet, kan det faktisk være lettere at glatte dem ud mens de sidder oppe. Har du et dampstrygejern med vertikal damp (altså et strygejern, der afgiver damp mens det “står op”) kan du nemt glatte de steder på gardinet, du måtte være utilfreds med.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *