Hækkeklipning – meget nemmere

Så nærmer tiden sig igen, hvor vi skal klippe hækken. Inden Sankt Hans, er der nogen, der siger. Jeg er ikke selv så vild med tjansen. Men egentlig er det ikke så meget det at klippe hækken, der er problemet. Det er sådan set en nem opgave – blot man har en motoriseret hækklipper – så går det som en leg. Problemet er bagefter. Alt det, der ligger tilbage – det er jeg jo nødt til at rydde op. Og det tager tid.

Oprydning – pyyyha

Uanset om man river det sammen, fejer det sammen – eller bare samler det op. Der er masser af skidtet. Det tager tid – masser af tid. Og ikke nok med det. Når man er færdig har man stadig fornemmelsen af at man ikke fik det hele med. Sandsynligvis berettiget – der er så mange så grene, der ikke er til at få fat på. En masse smårester er stadig tilbage og ikke til at få fat på medmindre man piller dem op en for en.

Slip for bøvlet med hækken

Gør hækkeklipningen meget lettere

Gør det lettere at klippe hæk

Men man kan altså slippe lidt lettere om ved hækkeklipningen – blot man er lidt forudseende! For hvorfor egentlig ikke ligge noget nedenunder, som kan opsamle alle de vildfarne grene fra hækken? Egentlig skal der ikke andet til end et underlag, der dækker et stort område og som man kan samle hæk-fraklippet op i.

Brug for eksempel en gammel presenning. Hvis du ikke ligger inde med en gammel presenning, kan du købe en af de billige grønne, som man kan få til meget lav pris i Jem og Fix eller hos Harald Nyborg. Det er jo ikke fordi man har brug for superkvalitet – bare noget, der kan samle op på herlighederne. Et stort stykke plastik kunne også bruges i en snæver vending.

Hækkeklipning er blevet lidt lettere

Læg det under det sted, hvor du klipper hæk – og lad det samle alt op. Så slipper du for bøvlet. Nu kan du bare samle det midt på presenningen – og hælde det i en sort sæk.

Jeg tror aldrig, jeg kommer til at elske at klippe hæk. Men med dette tip i baghånden, tror jeg, jeg ser lidt mere lyst på det i år end jeg plejer. Det samme gør forhåbentlig alle, der har læst dette….

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *