Hjælp – mit badeforhæng bliver brunt!

Eller måske snarere orange eller gult? Gulbrunt? Det er ikke ualmindeligt og problemet er, at der er okker i vandet. Mange gange kan du også se det på fliserne. Badeforhæng bliver tit orange i bunden pga. okker (jern i vandet) og kalkaflejring.
Det er på ingen måde sundhedsskadeligt at have okker i vandet – men det sætter altså aflejringer hist og her. Det er heller ikke sikkert, at dit badeforhæng er beskidt – det ser bare sådan ud.

Sådan får du okker af bruseforhænget

Der er sådan set ikke noget sundhedsskadeligt ved, at der er okker i vandet. Vandet vil have en smag, der er en smule metallisk. Og man vil kunne se okker på bruseforhæng og i badeværelse. Og sikkert også andre steder i huset, hvor der bruges meget vand.

Tippet her  kræver dog at det skal kunne holde til at komme i klorinvand – uden at tabe farve. Det kan langt de fleste, men jeg vil anbefale, at du laver en prøve i et hjørne, hvor det ikke er synligt.

  • Tag en spandfuld  vand (ca. 10 liter)  og tilsæt ca. 2 dl. Klorin.
  • Rør godt rundt i det.
  • Læg badeforhænget ned i vandet
  • Sørg for at hele forhænget er dækket af klorinvandet.
  • Lad det ligge i vandet  1-2 dage alt efter hvor angrebet den er.
  • Vask den herefter ved 40 grader.
  • Badeforhænget  hænges op mens det stadig er vådt.

Sådan bliver badeforhænget “okkerfrit”. Men det skal naturligvis gøres jævnligt for at holde okker væk. Det vil komme igen – og processen skal gentages. Som sagt: Bruseforhænget er ikke beskidt fordi der er okker på det. Men det ser beskidt ud…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *