Husråd mod hård mave

Ja, vi har vist alle prøvet det. Hård mave! Det er træls (for at sige det på godt jysk) og man ved ikke altid, hvor det kommer fra. Medmindre det er alvorligt – eller bliver en permanent tilstand  – er det ikke sikkert, man behøver at kontakte lægen. Her kommer et par husråd, som kan afhjælpe hård mave:

Spis svesker – eller evt. saften af svesker

Spis figner. Friske, tørrede – eller syltede for den sags skyld. Figener hjælper virkelig på hård mave – det endda i en grad, så man skal passe lidt på, hvor mange, man indtager. Man kan – næsten – få det modsatte problem hvis man går for hårdt til figenerne!

Sørg for at bevæge dig rigeligt. Det er med til at sætte maven igang. Mange har stillesiddende arbejde – og bevæger sig heller ikke for meget i fritiden. Det kan være medvirkende årsag til problemet. Gå, løb, tag en cykeltur….et eller andet!

Spis mange  fibre. Dette råd skal betragtes som noget fremadrettet. Moderne kost mangler ofte fibre, så tænker man ikke ret meget over, hvad man spiser, risikerer man at få for få fibre. Og det giver dårlig fordøjelse. Du behøver ikke tage det i tablet form – man kan udemærket få det gennem kosten. Groft brød i stedet for hvidt. Flere grove grøntsager. Mere frugt. Der skal ikke så meget til.

Drik vand – masser af vand. Det at undlade at drikke vand kan i sig selv give hård mave. Mange glemmer, hvor meget vand, men egentlig bør drikke dagen igennem.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.