Hvad er problemet med den første pandekage?

Hvad er det med den første pandekage Den skal bare mislykkes? Skal den gå i stykker? Og ikke smage særligt godt? Er det en naturlov? I hvert fald ved jeg med sikkerhed, at mange andre end jeg har den samme opfattelse. Man synes, man har gjort det hele rigtigt – intet kan gå galt.

Man har fulgt opskrift og er klar til at  denne gang skal det lykkes. Men nej. Den første pandekage ser altid underlig ud. Og den går altid i stykker! Den er tyk på en underlig måde. Og smagen er ofte heller ikke noget at skrive hjem om!

Nu er det måske ikke verdens største problem – og de fleste har nok lært at leve med fænomenet. Men sikkert ikke uden en vis undren? Den første pandekages forbandelse – så er det vist sat på spidsen! Man holder op med at tage sig af det – men man holder ikke op med at undre sig. Hvorfor?

Den første pandekage….

Her kommer et par af de forklaringer, jeg fandt frem til. Flere ting kan gå galt.

Vi er alt for utålmodige med at komme igang med at lave pandekagerne. Vi venter ikke til panden bliver ordentligt varm – og så mislykkes den første pandekage typisk. Når pandekagen får den hurtige, pludselige, kraftige varme, får den en slags forsegling og man undgår at fedtstofferne flyder sammen og pandekagen går derfor nemt i stykker.

Problemet vil også blive forstærket hvis man hører til dem, der laver de der ultratynde pandekager. Så det kan også hjælpe at lave dejen en smule mindre tynd – altså tilsætte lidt mere mel end ellers. Og så er der nogle, der påpeger endnu et utålmodighedsproblem – at man går i gang med det samme, man har lavet dejen. Den skal faktisk lige have lov at stå en halv times tid før man går i gang med at bage pandekager!

Pandekage

Den første pandekage

Skulle man opleve en dårligere smag på den første pandekage, er det ikke ren indbildning. Det er nemlig sådan, at når man steger den første pandekage, afgiver panden muligvis lidt smag fra det sidste mad, man lavede.

Og det kan jo være det sidste man har brugt den til er at stege fisk! En lidt besynderlig kombination!

Her hjælper det, at brænde lidt salt af på panden, hvorefter man skyller af med kogende vand. Der vil så ske det, at smagen, der var gemt i panden, trækker ind i saltet.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *