Hvor lidt vand skal der til et bad?

Hvor lidt vand mon man kan nøjes med? Et rigtigt godt spørgsmål! Vi er vant til bare at åbne for vandet og så er der sådan set ingen begrænsning for, hvad vi kan hente – bare vi er i stand til at betale for det! Vand blev engang opfattet som nærmest gratis, men det punkt er vi vist ude over nu. Vand er ikke billigt. Mange klager over vandregningen og hævder, at de på ingen måde kan klare sig med mindre. Den undskyldning er det definitivt slut med for mit vedkommende

Meget af vores brugsvand går til noget så simpelt som at tage bad. Vi har lært, at man skal tage brusebade i stedet for karbad. Nogle har endda lært sig den vane at slukke for vandet mens man sæber sig ind. Også en ganske god ide – for vandet ville ellers løbe til ingen verdens nytte!

Men hvor lidt kunne man egentlig nøjes med – hvis det virkelig kun handlede om at blive vasket ren? Jeg har ikke et præcist svar i liter, men vær forvisset om, at det er forbløffende lidt. Vi man have det illustreret, er det bedste simpelthen at prøve. Dette er dog næppe noget, man kommer til at gøre ved et tilfælde. Jeg kom til det fordi jeg var et sted, hvor vand var en mangelvare.

Lidt vand – og alligevel ren?

Men der skal i grunden ikke ret meget vand til for at blive ren. Jeg prøvede det, da jeg i sommers var i Afrika for at besøge venner. Her rutter man ikke med vandet! Der var badekar i huset, men det betyder ikke, at vi tog karbad. Til gengæld kunne badekarret behændigt opsamle vandet fra de badende. Den slags kan nemlig bruges til at vande have med. Planterne tager altså ikke skade af en smule sæbe! Eller måske var de vant til det. For hvor der er tørke, er vand næsten guld….

vand-glasDet er ikke ret meget vand og trykket på vandet er ikke særlig højt. Det foregår på den måde, at man gør sig våd, sæber sig ind (incl. håret) og derefter skyller man med bruseren. Det at trykket ikke er ret højt gør, at man ikke bruger ret meget vand. Bagefter står man så  der, helt renvasket, og undrer sig over, hvor lidt vand, der er brugt. Det kan fint være i en spand. 20 l.? 25 l.? Jeg har ikke målt det på, men det skal nok være et sted deromkring. Jo, det kan da godt føles som en gang avanceret etagevask – men man  bliver altså ren. Og det er vel hele pointen med at tage bad?

Ikke fordi jeg nødvendigvis mener vi skal gå over til den måde at bade på når vi er herhjemme. Vi skal bare være klar over, at selvom vi synes, vi har skåret ned på vandforbruget, så kan langt mindre faktisk gøre det. Langt, langt mindre!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *