Jeg har set tippet flere gange, for eksempel i The Sun, som eksempel på de sparetips, gnieren vil kunne drage nytte af. Selvom man jo nok klarer udgifterne til skopudsning uden at blive ruineret, kunne det være sjovt at prøve.
Bananskræl til skoene?
Bananskrællen siges nemlig at indeholde olier, der er meget lig dem, man finder i skosværte.
Og det ser ud til, at man kan pudse sko med skræller fra en banan. De sidste par gange har jeg pudset mine læderstøvler med bananskræller. Og med et ganske godt resultat, endda. Man gnider først støvler eller sko grundigt med bananskræl – derefter pudser man efter med en blød klud.
Er man på jagt efter noget, der behandler lidt mere grundigt, skal man nok give skoene læderfedt eller læderolie. Men i en snæver vending, der en bananskræl et udemærket skopudemiddel. En anden mulighed for et alternativt skopudsemiddel er vaseline…
