Kemikaliefri rengøring med damp

Kemikaliefri rengøring – er det muligt i dagens Danmark? Mon ikke mange mange kunne ønske sig ingen eller færre kemikalier i rengøringen? Kemikalier udsættes vi for i alt for store mængder – og nogle kan slet og ret ikke tåle det. Men må det ikke også godt være – bare en lille smule – nemt?

Grunden til denne intro er, at min damprenser er afgået ved døden. Jeg har brugt den utrolig meget – den var vist slidt op. Det kan jeg se nu. Den kan en masse ting – og jeg er naturligvis på jagt efter en ny damprenser. Og netop til rengøring uden kemikalier, er en damprenser genial!

Og vi snakker på ingen måde om de store dyre damprensere til flere tusinde kroner. En lille simpel en kan gøre en hel masse. Jeg købte min for under 300,-. Den har været flittigt brugt….måske har jeg endda slidt den op?

Damprenseren kan det hele

Damprenseren kan mangt og meget – jeg har sikkert ikke det hele med!

  • Badeværelsesrengøring: Damprenseren fjerner fedt og sæberester – hvis man kan holde det nede slipper man desuden for kalkproblemer.
  • Radiatorer er ofte svære at rengøre indeni – læg en klud nedenunder radiatoren og send damptrykket igennem rillerne – den blæser slet og ret støvet ud!
  • Smykker, der er blevet sorte! Mine smykker har flere gange få en god gang damp – det er meget lettere end at pudse!
  • Steder hvor rengøringsredskaber ikke kan komme til! Her blæser jeg slet og ret damp ind – skidtet kommer så ud med vandet!
  • Fuger kan renses med damp – uanset om det er på badeværelse eller i køkken: Al skidtet i fugeren kan klares med varm dam i koncentreret form.
  • Fedt på fliserne i køkkenet: Vil man undgå kemikalier, er damprens nok det mest effektive. Hvor jeg før har brugt salmiakspiritus, kan jeg nøjes med vand. Varmt vand fra en damprenser.
  • Tøj/tekstiler kan opfriskes med damp – ofte kan man spare en rensning på den konto!
  • Pletter på en sofa! Flere gange har jeg fjernet pletter på en sofa med damprenser! Sofaer er ellers lidt svære at vaske!
  • Rens legetøjet! Har man små børn kan det være en ide at rense legetøj med varm damp. Hurtigt og effektivt….

Dampen desinficerer lidt af hvert – og har en evne til at komme ind der hvor intet andet kan!

Ny damprenser – snart!

Og der er sikkert meget mere, den kan! Jeg tror jeg glemte at fortælle, hvor nemt mine vinduer blev rene! Jeg kan godt se, at det ikke er noget tilfælde, at min damprenser på det nærmeste er slidt op. Jeg kan også se, at jeg er nødt til at finde dens afløser inden for overskuelig tid – den slags er jo nærmest vanedannende.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *