Guf er det søde stads, de putter oven på de hjemmelavede isvafler, når du køber dem. Guf er noget klistret noget, men vi er mange der elsker det. Isguf!!! Børn og barnlige sjæle. Men guf er ikke noget du kun kan få når du køber de “hjemmelavede isvafler” - du kan selv lave det, derhjemme til dine egne hjemmelavede isvafler.
Og det (mindst) lige så godt som det, du ellers får med isvaflerne.
Ingredienser til guf til isvafler:
- 4 æggehvider
- 4 spsk. sukker
- Jordbær, hindbær eller anden saft
- ½-1 spsk. rød frugtfarve
- ½ tsk. eddike
Sådan laver du is-guf:
- Pisk æggehviderne stive
- Tilsæt sukker
- Tilsæt eddike
- Tilsæt saft efter smag, men pas på konsistensen
- Tilsæt 1 spiseskefuld frugtfarve
- Blandingen piskes, indtil konsistensen luftig og sammenhængende
Husk at din is-guf indeholder rå æg. Vælg derfor at bruge pasteuriserede æg. Eller tag dine forholdsregler med “rigtige æg” og giv dem kogende vand i ca. 3 sekunder, for at mindske faren for salmonella. Men vælger du de parteuriserede æg, har du ikke det problem.
Guf – måske ikke kun til isvafler?
Og tænk så lidt over, som om isguf måske kunne bruges til andet en vaflerne? Ganske vist forbinder man altid guf med isvafler, men det er jo ikke nogen naturlov. Måske kunne man også bruge guf på en flot isdessert? Og hvad hvis din hjemmelavede is-guf slet ikke havde den karakteristiske lyserøde farve? Grøn? Blå? Hvorfor ikke? Det kunne i hvert fald give en yderest bemærkelsesværdig isdessert. Og det ville så bare indebære, at du brugte en anden farve frugtfarve – ikke andet. Synsindtrykket kan til gengæld blive et ganske andet. Frugtfarve findes i gul, blå og rød – og det er jo stort set grundfarverne. Hvilket betyder, at der ikke er de store grænser for, hvilken farve, du kan give dit guf. Blot du blander farverne rigtigt.
Det kan sikkert bruges mange steder. Til sommerfesten eller måske nytårsaften? Der er mulighed for at lade den farvede guf blive del af dessertens synsoplevelse. Flot – eller måske bare overraskende – alt efter, hvad det er for en lejlighed, den bruges til. Undervurder aldrig det visuelle indtryk på isdesserten!
Til sommerfesten? Nytårsfesten? Børnefødselsdagen?
Et par is-guf opskrifter mere…
…på guf hentet fra Alletiders Kogebog
