Marengs-tip

Marengs laver vi ofte her i huset, især når vi har æggehvider i overskud. Det er forholdsvis nemt at lave. Der er bare et lille problem. Dejen har nemlig tendens til at falde sammen. De smager fint, men det bliver nogle flade tingester. Meget flade. Jeg har selvfølgelig lært at leve med mine flade marengser – der er ingen grund til andet – men nok undret lig lidt over, at mine skulle være så aparte.

Marengs, der ikke er flade.

Marengs - det er ikke ligemeget hvordan du kommer sukkeret

Kom sukkeret i marengsmassen langsomt….

Indtil jeg fandt ud af, hvad det er, jeg gør galt. Man skal nemlig tilsætte sukkeret langsomt, gerne blot en skefuld af gangen. Så bliver dejen som den skal.

Jeg sjaskede bare det hele i på en gang (som med så meget andet) – deraf problemet. Det kræver altså en smule mere tålmodighed end jeg normalt har. Men så kommer det rigtige resultat også – marengs, der ligner rigtige marengs. Og ikke flyder ud og bliver flade.

Jo, jeg havde hørt om fremgangsmåden før. Men jeg kunne ikke se, hvorfor det skulle kunne gøre nogen forskel for mine marengs. Men den er altså god nok – sukkeret skal i marengsmassen laaangsomt…

Marengsopskrifter fra Alletiders Kogebog

Marengs med lakrids?

Lakridsmarengs? Ja, det kan man sagtens lave. Elsker du marengs – og elsker du samtidig lakrids, må dette være en ren himmerigsmundfuld. Længe har vi kunnet få is med lakrids – så hvorfor ikke marengs? Læs mere om, hvordan du får dine marengs til at smage af lakrids. Bare en lille advarsel: Lakridsmarengs kan være stærkt vanedannende!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.