Endnu et tip mod sure sko, som mange af os døjer med. Sure sko, emnet, der aldrig bliver udtømt. Jeg har skrevet forskellige tip, der kan være med til at reducere lugten fra de sure sko. Dem, der – som jeg – går rigtigt meget – ved hvor irriterende, det kan være. Når man efter endt arbejde tager skoene af i omklædningsrummet, er et ikke nogen rar lugt. Og jeg er ikke den eneste – tydeligvis.
Flere sko – færre problemer
Måske var det en ide med 2 par, var der en, der foreslog mig. Men, så har jeg jo bare 2 par sure sko stående i omklædningsrummet – hvad skulle det hjælpe?
Men det er faktisk en ide at skifte mere. Når sure sko er sure, skyldes det flere ting, men en af dem er, at de ikke når at tørre inden man tager dem på igen. Når jeg får fri kl. 21 og skal møde næste morgen kl. 8 er der ganske enkelt ikke nok tid til at skoene kan tørre ordentligt igennem – medmindre de bliver sat på en radiator eller lignende. Og det gør man som regel ikke.
Men det afhjælper faktisk noget af problemet (ikke at det løser det helt) hvis man anskaffer sig 2 par sko at skifte med. Det gør nemlig, at skoene kan nå at blive ordentligt tørre.
