Microfiberklude – gør nemmere rent

Microfiberklude kan efterhånden købes alle vegne. Engang var de hundedyre, men de er faldet drastisk i pris – de er nu hvermands eje. Ofte kan man købe 2 for en tier så de er ikke meget dyrere end de almindelige karklude. De er blevet mine foretrukne. Jo, man kan da godt bruge en karklud – men det må være i mangel af bedre!

Microfiber – nemmere og med færre kemikalie

Men hvad er så fordelene ved microfiber – og hvordan bruger man dem? Den fordel, der springer mest i øjnene er, at microfiberklude giver dig en rengøring med ingen – eller i hvert fald væsentlig færre – kemikalier.

Microfiberklude er i bund og grund velegnede til rengøring af alle overflader i huset. Det de kan, som bomuldsklude ikke rigtigt magter, er at de tager snavset med sig. Bomuldskludene har tendens til bare at fnidre skidtet rundt – hvis man skal sætte det lidt på spidsen. Man vil opleve, at skidtet nærmest klæber til microfiberkluden. Microfibre er meget tynde kunstfibre.

Den nye støveklud

    Brug microfiberkluden og få nemmere rengøring og færre kemikalier

Brug mikrofiberkluden – det er nemt

Bruger du microfiberkludene til at støve af med,vil du opdage, at de tager støvet med sig på en måde, som end ikke de traditionelle støveklude – der ellers er lavet til formålet. Det klæber til kluden og forsvinder ikke alle mulige steder hen. Derfor er det nemt at “samle” støvet med microfiberklude. Man har ikke lyst til at gå tilbage til de gamle støveklude. Eller karkludene…

Microfiberklude kan ligeledes bruges våde – til stort set alle overflader i huset. I mange tilfælde kan man spare rengøringsmidlet, som man´ellers ville have brugt. Og det er en stor fordel. Dels sparer man rengøringsmidlet – dels undgår man den miljøpåvirkning, rengøringsmidler ofte giver. Mange mennesker lider af allergier, der gør, at de ikke kan tåle rengøringsmidler. Andre vil bare ikke udsætte sig selv – og deres børn – for det. Uanset er microfiberkluden en god hjælp. Men en microfiberklud kan altså også bruges sammen med rengøringsmiddel.

Vask af microfiberklude

Microfiberkklude kan maskinvaskes som alle andre klude – og tåler mange ganges vask. Man skal dog ikke bruge skyllemiddel sammen med den. Skyllemiddel er blandt andet med til at fjerne statisk elektricitet. Og det er det noget af det, der er med til at få støv til at klæbe til kluden.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *