Når man ikke lige kan komme til at vaske sig

Ja, vaskes skal man vel engang imellem. Men ikke alle steder har lige gode muligheder. Som de fleste, der har været på musikfestival sikkert har registreret. Lige så beskidt, som man bliver, lige så begrænsede er mulighederne.

Dårlige faciliteter, og kø, kø og atter kø. Engang imellem lykkes det, men engang imellem er en hurtig løsning på sin plads. Det er ikke ligefrem sikkert, der er rindende vand, så etagevask som sådan er måske også en illusion.

Så prøv “Etagevask light”, som dog ikke bør forveksles med daglig hygiejne!

Etagevask light

Føler du dig lige så beskidt som grisen her - men kan ikke komme til at vaske dig?

Sådan kan man godt føle sig på festival

 

  • Man kan tage vådservietter med. Nogle få stykker af dem – og det værste er væk.
  • Man kan faktisk også lave sine egne vådservietter – af engangsvaskeklude. En stak engangsvaskeklude puttes ned i en frysepose og tilsættes  rent vand. Luk posen – og du har “vådservietter” der holder sig et par dage. En sjat vand kan man vel altid få fat på…

Metoderne er afprøvet på Roskilde festival. Men skal ikke forstås som noget, der i det daglige kan erstatte almindelig vask.

Også til børn

Men metoden med at lave sine egne vådservietter, kan også med stor fordel bruges, når man har mindre børn med på tur. De ordner hurtigt is-klatter, fedtede fingre og snotnæser….

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *