Ny anvendelse for CD-stativet

For nogle år siden, var det almindeligt at sætte sine CD’er eller CD-rommer i stativer. Det var metalstativer med plads til en 20 stykker. Jeg har stadig nogle af dem stående, dog uden CD’er i. I synes jeg nemlig ikke, jeg vil bruge masser af plads på CD’er. Mange af dem har jeg lagt i mapper, hvor de fylder betydeligt mindre. For mig er etuierne en saga blot.  I bund og grund synes jeg nok, at CD-etuier fylder alt for meget. Og meget af de musik, vi køber idag – det ligger på computeren.

Nyt liv til CD-stativerne

Så CD-stativerne var faktisk blevet “arbejdsløse”. Faktisk var de på vej ud, for hvad ellers? Men der er faktisk en ting, man kan bruge dem til. Et rodehoved som mig har nemlig ofte en bunke konvolutter med mere eller mindre vigtigt indhold liggende på skrivebordet. Og når jeg så skal finde et eller andet vigtigt brev fra skattevæsenet (eller hvad ved jeg), har det som regel forvildet sig et eller andet sted hen, hvor jeg ikke kan finde det. En bunke – eller rettere: flere bunker, rundt omkring.

Sådan!

Hvis jeg i stedet sætter brevene i CD, stativet, har jeg mulighed for at systematisere brevene. Jeg lader dem stå opret i CD-stativet. Der kan være flere i hvert rum, så jeg kan samle dem, der hører sammen. Desuden er det noget mere indbydende, når man engang imellem skal rydde ud i breve og papirer.

Brug det, du har!

Jeg kunne selvfølgelig have anskaffet mig en brevbakke – ingen tvivl om det. Men nu havde jeg altså lige det stativ stående. Kun fantasien sætter grænser.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *