Opvaskemaskinen – ej blot til opvask

Uanset om vi sværger nok så meget til gamle husråd, er der dog nymodens apparater, vi ikke kan leve uden. Jo, vi kan selvfølgelig godt leve uden dem – men det vil vi bare ikke. Over dem alle står opvaskemaskinen. Køkkenbordets uendelige stabler af snasket opvask til bliver pludselig så rent, at man skulle tro, det var løgn. Det rene trylleri!

Opvaskemaskinen – mere magi i vente

Men hvorfor egentlig stoppe der? Kan den klare al dette, kan den jo sikkert meget mere. For opvask er jo ikke det eneste, som vi gerne vil have rent – sådan vupti! Den slags vaskekraft kan andet og mere – og det er næsten en synd ikke at udnytte det!

Børnenes legetøj kan gå i opvaskemaskinen

Opvaskemaskinen kan bruges til mange ting - ikke kun opvask

Opvaskemaskinen kan mere end at vaske op!

Ja, hvorfor egentlig ikke? I hvert fald det, der er af plastik – og rimeligt robust. Smådele som for eksempel LEGO, kan puttes i en af de vaskeposer, som man ellers bruger til det sarte lingeri. Man skal naturligvis forholde sig kritisk til, hvad legetøjet kan holde til. Men, hvad angår det, der kan klare det, er det en god fidus – især taget i betragtning, hvor beskidt netop legetøj kan blive.

Læs mere om rengøring af legetøj i opvaskemaskine.

Rengøring af køleskabet

Også her viser opvaskemaskinen at være det, der skal til for at gøre opgaven overkommeligt. Har man gjort det et par gange, vil man synes, den er uundværlig – intet mindre. Når du rengør køleskab, så put alt, hvad der er af hylder, skuffer og stativer i opvaskeren. Alt hvad der på nogen måde kan proppes i maskinen.

Og dermed er det halve arbejde gjort. Disse løsdele bliver mere rene end du på nogen måde kunne opnå på anden måde.

Opvaskeren klarer al snasket

Og der er mere endnu. Alle de fedtede ting, vi ellers kunne skrubbe på i dagevis. Det ulækre, fedtede filter, der sidder i emhætten? Risten fra ovnen? Hvis man har en stor opvaskemaskine, er man ekstra heldig, for så er det muligt at også pladerne fra ovnen kan gå i opvaskemaskinen. Jeg gik på et tidspunkt så langt, at jeg tog risten fra havegrillen med i opvaskemaskinen!

Hårbørsten kan også komme i opvaskemaskinen

Rens pgså hårbørsten i opvaskeren

Og nu, vi er i gang – så tag et lig på, hvad du har i badeværelset. Hvorfor ikke rengøre tandkrus i opvaskemaskinen. Eller tandbørster? Vil du gerne have den desinficeret, kan du bare skolde den bagefter. Hårbørster? Eller toilettasken, som nemt bliver snasket indvendig af creme og make-up, men som ikke er egnet til at gå i vaskemaskinen?

Der er sikkert mange flere muligheder. Måske er det med brug af opvaskemaskine, som med så mange andre ting: Det er mest fantasien, der sætter grænser?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *