Pas på med dosering af vaskepulver

Meget af det vaskepulver, vi køber i dag, er kompakt. Dvs. at den der skal en mindre mængde vaskepulver til at give den samme vaske-kraft. Og det er en god ide. Også for miljøet. Mindre transport og mindre emballage. Det tæller alt sammen. Og du skal slæbe langt mindre med hjem i indkøbsposen. Så langt, så godt.

Problemet med dette er, at vi mennesker er vanedyr. Også hvad angår dosering af vaskepulver. Så vi doser kraftigt – som man gjorde det i gamle dage. Og det er ikke så godt. Det er dyrt – og det er langt mindre miljøvenligt end at bruge “gammeldags vaskepulver”. Vi hælder nemt det dobbelte i maskinen. Fordi vi – fejlagtigt – holder os til den gammelkendte dosering.

Spar på vaskepulveret – doser

Bruger du mindre vaskepulver, sparer du penge. Og det giver en mindre miljøbelastning. Og så bliver tøjet altså ikke renere bare fordi du pøser en masse vaskepulver i maskinen.

Her er det en god ide ikke bare at hælde ukritisk i maskinen. Find et lille bæger, der kan indeholde den mængde, du skal bruge. Der er altid en doseringsvejledning på pakken med vaskepulver. Brug bægeret hver gang du skal vaske – så ved du, at du har puttet vaskemiddel nok i maskinen, selvom det ser ud af ingenting.

Når du bruger kompakt vaskepulver skal du passe på doseringen

Pas på doseringen når du vasker

Mere koncentreret vaskepulver

Og når du står og tænker, at “det kan da ikke blive rent af den lille sjat”, så husk, at det kan det godt. Det er nok – selvom det ikke ser ud af ret meget. De fleste af os, som vasker tøj i vaskemaskiner – og som selv doserer vaskepulver, vi putter for meget vaskepulver i maskinen til en vask.

Vi skal gøre vores tøj en tjeneste og tjekke doseringsvejledning på pakken. Vi skal veje tøjet og dosere den rette mængde sæbe til den rette mængde tøj. En anden ting, som kan påvirke doseringen, kan være vandets hårdhedsgrad. Se efter her hvor hårdt dit vand er.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *