Popcorn på bål – på ægte spejdermanér

Enhver spejder ved det: Der er ikke ret meget mad, man ikke kan lave over bål. Det er altså ikke snobrød og pølser det hele. Spejdere har brug for andet og mere end det. Men vidste du, at man kan lave popcorn over bål også? Ganske rigtigt, selvfølgelig kan også popcorn laves ved et bål – blot man har det rigtige grej – og kender en god fremgangsmåde.

Og her kommer hele forklaringen. Mange børn synes nærmest popcornene smager bedre lavet på bål. Om det er den røgede smag eller hyggen, der giver dette resultat, kan ikke siges med sikkerhed.

Lav selv en “popcornsmaskine” til bålet

Og hvad angår grejet til at lave popcorn med, så er det noget, du selv kan lave – uden at det koster ret meget. Der du skal bruge er en lang pind – og et par trådsier af metal + en smule ståltråd.

Jeg ved godt, man kan købe færdiglavede popcorns-poppere (eller hvad den slags nu hedder) i dyre domme. Men det er ikke nødvendigt. Og trådsierne kan du få billigt i IKEA eller på loppemarked. De er fuldt anvendelige til popcorn på bål.

Det er både billigere og sjovere.

Til popcorn på bål skal du bruge

  • 2 dl majskerner
  • 2 spsk. olie
  • Salt efter behag
  • 2 trådsier af metal
  • Er stykke ståltråd

En lang pind – ligesom man for eksempel bruger til snobrød

Sådan popper du popcornene

Vend majskerne i olien – og kom dem derefter ned i den ene  trådsi. Læg derefter den anden ovenpå så de nærmest danner en kugle.  Bind derefter siderne sammen med ståltråden – så godt, at majsene ikke kan falde ud.

Popcorn lavet på bål

Popcorn kan også laves på bål

Popcornkuglen, “popcornsmaskinen” – eller hvad vi nu skal vælge at kalde den,  holdes derefter ind over varmen fra bålet, indtil majsene begynder at poppe. Husk at ryste den med jævne mellemrum – lidt ligesom når man laver popcorn i en gryde.

Pas desuden på, at popcornsmajsene ikke får for meget varme fra bålet. Dem, der får for meget, bliver sorte og er derfor uspiselige. Når dine popcorn er færdige tilsættes salt.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *