Rammer du fingrene når du slår søm i?

Det er især de små, der kan være noget svære at styre. De er små og ikke nemme at styre – og  de holder jo ikke sig selv vel? Der er en indbygget risiko for at ramme fingrene. Problemet er der sikkert mange der har – også uden at ville indrømme det. Har man fat i små søm – og er bare moderat fummelfingret, går det nemt galt.

Skån fingrene fra hammeren

Du har brug for et redskab til at holde sømmene. Og det er altså ikke et avanceret redskab, vi er på udkig efter. Selvom der givetvis er en eller anden, der har opfundet et sådant redskab – for at komme de fummelfingrede til undsætning.  Her kommer 2 muligheder:

Når du slår søm i væggen - rammer du så fingrene?

Slå søm i – uden at ramme fingrene

  1. Sæt sømmene fast i en grov kam – og de bliver nemme at holde og man undgår at ramme fingrene.
  2. Sæt  sømmene fast i en stump bølgepap. Dette giver samme effekt, men du kan bruge det til flere størrelser søm end kammen. Desuden er der ikke mange, der ikke har et stykke bølgepap i huset.

Begge dele gætter jeg på, at du allerede har liggende i huset. Nu ved du hvad de (også) kan bruges til!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *