Rens dine sølvkæder i vaskemaskinen

Sølvkæder, der er blevet mørke er ikke altid lette at få rene igen. I modsætning til så mange andre sølvting, er de ikke rigtig til at pudse. Der findes specialmidler som man kan dyppe den i for at rense dem.  Men jeg har ikke så mange sølvkæder at det kan betale sig at eje en portion af det. Og det er altså heller ikke nødvendigt med alle de specialmidler for at få en sølvkæde ren.

Jeg fik i stedet dette tip til, hvordan man får dem rene. Det er egentlig en ganske simpel måde at løse problemet på. Tippet kom faktisk fra en, der handler med sølvkæder – og som undrede sig lidt, da jeg begyndte at snakke om sølvpudsemiddel til mine sølvkæder! “Hvorfor putter du dem ikke bare i lommen?”, sagde han. Og jeg har sikkert lignet et stort spørgsmålstegn.

Put sølvkæden i lommen – og vask tøjet

Den er god nok – det er bare ikke nok at putte sølvkæden i lommen – der skal mere til! Tag sølvkæden (eller sølvkæderne) og læg dem i lommen på et par bukser, som du skal vaske. Herefter rir (evt. syr) du lommen til, så de ikke kan komme ud af lommen ved egen hjælp. Et par sikkerhedsnåle kunne muligvis bruges i stedet.

Vask det hele sammen. Så er dine sølvkæder flotte igen. Det skal lige indskærpes, at du skal sy lomme så godt til, at de ikke kan komme ud – så havner de efter al sandsynlighed i vaskemaskinens filter. Og der skal ikke være hul i lommeposen, heller! Du kan rense sølvringe uden sten på samme måde. Det er dog en dårlig ide hvis der er sten i – det er muligt, at de i nogle tilfælde ville kunne løsnes.

Astrid

4 Comments

  1. Hej,

    Jo, det kunne man måske nok. Men jeg tror, det er en god ide, at smykket er lukket helt inde. Sådan som jeg kender vaskeposer, er de lavet af et materiale med små huller i. Der kunne småting som låse og ørekroge sagtens sætte sig fast i.

  2. Man kan også bare putte dem i opvaskeren med samme fine resultat, så undgår man at de skal “på rejse” rundt i vaskemaskinen.
    Jeg lægger bare mine smykker i en vaskepose i opvaskeren.

  3. Hej

    Dur det kun til smykker uden sten eller andet dynt?
    Eller kan man også putte ringe/øreringe i?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *