Ind imellem er der husråd, eller tips, som lyder som en joke. Det gælder også for dette tip. Man skulle tro, at det var løgn – men det er det slet ikke. Snarere et lidt særpræget råd, der dog har sin virkning. Det handler om at rense kobber. Med ketchup….
Kobber? Ketchup?
Der findes masser af forskellige midler til at gøre kobber ren med. Men kobber er aldrig særlig nem at gøre rent. Det anløber let – og skal man decideret pudse det, skal der knofedt til. Prøv i stedet ganske almindelig ketchup?
Smør ketchup på kobberet, lad den røde masse sidde nogle minutter og tør det så af. Dit kobber er pænt igen. gentag evt. processen. Og brug bare den billige ketchup – kobberet kan ikke se forskel…
