Servietring – nemt, hurtigt, billigt

Servietringe. Kan I huske de der forsølvede, som blev brugt i de “pæne hjem” sommen med de fine stof-servietter? Det er i hvert fald min første association. Men i bund og grund er en servietring jo egentlig bare en måde at holde styr på servietten og få den til at tage sig godt ud på det dækkede bord. Og de færreste vil nok idag investere anseelige summer i servietring, som kun bliver brugt en sjælden gang imellem.

Men ideen er sådan set god nok – og den kan bruges på mange,  kreative måder. Her kommer et par eksempler:

Servietring af tapet

Ligger du inde med et rest af noget flot tapet (eller andet lignende, stift papir)? Eller måske endda bare hvidt tapet med struktur? Klip det ud i strimler på ca.  5×19 cm og saml det med  en hæfteklamme og sæt ringen om en rullet serviet. Du kan måske endda sætte en lille hilsen eller måske en blomst på servietringen.

Servietring af perler

Som servietring  kan du også bruge en krans af perler. Alt efter hvilke perler, der er tale om, vil det give servietringen et forskelligt look. Det enkle, og elegante ville du få ved perlemorsfarvede perler – eller måske perler i sølv- eller guldfarvet. Eller facetslebne glasperler af den slags, der ligner krystaller. Til børnefesten er det nok mere de stærke farver og sjove faconer, der hitter. Prøv dig lidt frem.

Fremgangsmåden er enkel:

Træk perlerne på en tynd metaltråd. Sæt længden, så den lige når rundt om den serviet, som servietringen var tiltænkt. Fold metaltråden til en ring og sno enderne godt sammen. Træk herefter servietringen over servietten.

Servietringe – kun fantasien sætter grænser

Dette er kun et par eksempler. Der er masser af muligheder. Man skal blot ikke tænke på servetringen i traditionel forstand. Tænk blot på funktionen – og hvordan du gerne vil have det til at se ud.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.