Shampoo, balsam, håndsæbe – dosér korrekt

Er man økonomisk bevidst vil man ofte købe shampoo, balsam, håndsæbe ol. i store flasker/dunke. Der er dog en hage ved det –  det kan nemlig være svært at få den rette mængde når man skal vaske sig eller vaske hår. Mange af flaskerne har alt, alt  for store huller!

Man får ganske enkelt for meget – ofte alt for meget ud. Og så er der ikke meget sparet. Og vil hælder det jo ikke tilbage i flasken igen, vel? Det sker både når du selv skal bruge det – og ikke mindste, når børnene får fat i det, går det helt galt.

Dosering afhjælper problemet

Pas på med sæbedoseringen - brug en dispenser

En dispenser giver en afmålt mængde sæbe

Løsningen er dog yderst simpel. Tag en tom sæbebeholder med pumpe – af dem der ofte følger med når du køber håndsæbe. De fås også  i glas eller porcelæn, den er dog næppe bedre, kun dyrere. Skriv evt. på beholderen, hvad den indeholder. Nu har du shampoo, balsam eller bodyshampoo på pumpe-flaske, og ingen behøver længere at være bange  for at få for meget sæbe hældt ud.

Der er også andre ting, hvor du kan bruge samme trick. Det kunne være opvaskemiddel er bodylotion eller noget helt andet.

Måske har du også fundet en god, billig shampoo! Billig shampoo, korrekt dosering – kan det blive bedre?

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *