Skal du have bøjler med på rejsen?

Vi er nogle, der kan finde på, at tage bøjler med, når vi rejser. Jeg gør det nogen gange, fordi jeg ofte oplever, at jeg kommer til at bo et sted, hvor jeg ganske vist har et skab, men antallet af bøjler er begrænset. Jeg har sommetider fået et dejligt stort skab med en lang bøjlestang – og så 2-3 temmelig usle bøjler.

Det er den ene grund til at medbringe bøjler. Den anden er, at jeg ofte vasker tøj på ferien – og derefter tørrer det på bøjle udenfor. Det er nemlig ikke altid, der er tørremuligheder.

Perfekt til rejsebrug

Nu er det sådan, at de fleste af de bøjler, jeg har herhjemme, er for store og tunge til at man kan tage dem med på rejsen.  Det er ikke meningen, at bøjlerne skal fylde eller veje mere end tøjet. Og det gør de, hvis det er mine gode solide bøjler. Jeg har tidligere fået butiksbøjler, som jeg har taget med på ferie, men nu har jeg muligvis fundet de perfekte feriebøjler. De er købt for 2 kroner stykket – så det er ikke den store udskrivning!

Rejsebøjler kan være praktiske

Bøjler til under en krone stykket – perfekt til rejsen

Det var faktisk den slags bøjle, jeg engang overvejede at konstruere, for som de fleste kan se på billedet herunder er det bare et stykke bøjet ståltråd. Men ikke desto mindre opfylder det alle de krav, jeg ville stille til en rejsebøjle: den fylder næsten ingenting – og vægten er også minimal. Den har alligevel de funktioner, man har brug for, for udover at være almindelig bøjle, har den hakkene i siderne, der gør, at den kan bruges til kjoler eller bluser med stropper. Uden dem, falder tøjet af bøjlen. Og så har den tværstangen, der også gør den anvendelig som buksebøjle! Alt i alt den – i mine øjne – perfekte rejsebøjle! Ok, den er måske ikke i stand til at bære den tunge vinterfrakke, men den skal altså heller ikke med.

En anden fordel ved netop denne slags bøjler er, at de intet fylder. Det gælder i kufferten, men det gælder faktisk også garderobeskabet. For har man masser af de gode, solide træbøjler, som mange af os ellers sværger til, fylder de meget i skabet. Og har man ikke ret meget skabsplads, kan det være en fordel at skifte nogle af dem ud til bøjler, der ikke fylder ret meget – som for eksempel disse. Så indtil jeg næste gang skal på ferie, hjælper disse bøjler mig med at få lidt – tiltrængt – luft i klædeskabet!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *