Skvalderkål – slip af med skvalderkål….

Eller behold den? Ukrudtsbekæmpelse er en lidt kedelig ting. Men hvor langt skal man gå? Og der er nogle typer ukrudt, der er rigtigt genstridige. De fleste kender sikkert til skvalderkål. Det er ikke til at få has på. Og tror man endelig, man er kommet det til livs, vil det ganske sikkert vise sig, at det har sendt udløbere under jorden. Og herefter gror lystigt et andet sted.

Skvalderkålen kendes som enhver haveejers mareridt. Den breder sig med lynets hast, og dækker jorden som et tæppe. Den oprerer under jorden, hvor den sender sit rodnet ud – og det gør den ekstra svær at komme til livs.

Nytteplante eller ukrudt?

 

Skvalderkål viser sig ofte mere levedygtigt end de haveplanter, man har. Og det er til stor irritation for mange. Sjovt nok er der andre planter, der breder sig på samme måde – og alligevel ikke bliver betragtet som fælt ukrudt. Jeg har haft et par andre planter, der har vist samme levedygtighed og vedholdenhed uden at man har betragtet dem på samme måde. For eksempel skovjordbær og mynte. De har lidt samme ekspansive natur og er heller ikke til at få ned med nakken. Forskellen er den, at de bliver betragtet som nytteplaner – og så er det jo pludselig en helt anden sag!

Slip af med skvalderkålen – spis den!

Så hvis skvalderkål have været en nytteplante, var dens levedygtighed sikkert blevet betragtet anderledes? Nu er det faktisk sådan, at skvalderkål udmærket kunne være til nytte. Som så mange andre ukrudtsplanter, kan den faktisk spises. Den kan bruges i den daglige madlavning – lidt på linje med spinat. Så vil du din skvalderkål til livs- så spis den. Den har så pludselig en værdi. Måske i stedet for spinaten i en lakselasagne? Eller som rå kunne den vel bruges i salater.

Men det er naturligvis ikke noget, man ser i enhver kogebog. Derfor har jeg samlet en stribe opskrifter – hentet fra Alle Tiders Kogebog:skvalderkaal-150x150

Skvalderkål – en delikatesse?

Måske lidt overdrevet, men i hvert fald en nytteplante – og det kan gøre dens levedygtighed lidt mere acceptabel. Og så er der en mulighed mere – der ikke handler om at spise skvalderkålen. Hvis man ellers kunne inddæmme skvalderkålen – altså sørge for, at den kun kunne brede sig på et afgrænset areal – så kunne den faktisk tjene som et fortræffeligt bunddække.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *