Smid ikke de gamle håndklæder ud

Gamle håndklæder og viskestykker skiftes ud engang imellem. De bliver ikke ved at være lige bløde og lækre. Men der er ingen grund til at smide de gamle ud lige med det samme – selvom de måske ikke er så lækre, som man kunne ønske sig. Faktisk kan de sagtens gå til et rigtigt godt formål. Gamle håndklæder er faktisk perfekte til et lave til vaskeklude, karklude og gulvklude.

Gamle tekstiler suger bedre

Ikke blot er der ingen grund til at smide dem ud fordi de er lidt stive og ikke så pæne i farverne mere. De er også perfekte fordi de har været vasket så mange gange, at der ingen appretur er i dem mere. Så de suger meget bedre – og det er en ganske god egenskab for klude, der skal bruges til rengøring. Og de skrubber rigtig godt, da de er blevet lidt mere grove i det.

De håndklæder, du ikke mere bruger, kan være fremragende rengøringsklude. Billede af Alexas_Fotos fra Pixabay

Og netop håndklæder bliver til klude, der er tykkere og mere solide end dem, man kan købe i butikkerne. Så når husmødrene før i tiden altid gjorde dette, var det altså ikke (kun) af ren husmor-nærighed. Det var skam også fordi man fik nogle gode rengøringsklude på den måde.

Lav selv rengøringskludene

Det lyder meget simpelt – og det er det også. Klip håndklæderne ud i de størrelser, du gerne vil have. Synes du, de trævler lidt for meget i begyndelsen, kan du nemt stoppe det ved at zigzagge dem i kanten. Eller overlocke, hvis du har en overlocker. Det kan være en god ide med forskellige størrelser, til forskellige formål.  Så er de lige så gode – om ikke bedre end de rengøringsklude, der kan købes. Og de er gratis! Og det er jo heller ikke noget, man skal være ked af!

Visits: 287

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.