Støvsugerposer – har du glemt at købe støvsugerposer?

Man er ved at støvsuge og lægger mærke til, at der ikke er meget sug i støvsugeren. Som regel er det fordi posen er fyldt. Og skal skiftes før man kan arbejde videre. Men støvsugerposer er ikke altid det, man tænker mest på at købe, vel? Nå, ja, jeg kan kun tale for mig selv. Men jeg glemmer det som regel. Og tænker først på det, når maskineriet ikke vil mere!

Støvsugerposer kan genbruges

Men det gør ikke så meget – for jeg bruger da bare den gamle igen. Og måske er det derfor, jeg aldrig har lært det der med at huske at købe nye støvsugerposer.

Tag støvsugerposen og put den den i en affaldspose – og klip den op i bunden. Få indholdet ud i affaldsposen – som regel kan det gøres uden alt for meget støveri. Eller gør det evt. udendørs, så kan det ikke gå helt galt. Den tomme støvsugerpose lukker du til igen. Det kan gøres på flere måder:

Støvsuger - du kan genbruge støvsugerposerne

Glemte du at købe støvsugerposer?

Er det en støvsugerpose af stof skal du sy den sammen (på maskine). Denne type støvsugerpose er både dyr og solid – altså et oplagt genbrugsemne.

  • Brug hæfteklammer. Altså bare med den klipsemaskine, du plejer at bruge til dine papirer. Slut af med lidt tape – for at den bliver tæt nok.
  • Brug Gaffatape! Som mange sikkert allerede har erfaret, kan Gaffatape klare opgaver af (næsten) enhver art. Luk bunden af støvsugerposen med Gaffatape – det holder alt støv ude.

Ja, der er muligheder nok – og der røg så lige undskyldning for at slippe for at støvsuge…

Støvsugerposer er ikke billige…

Så hvorfor ikke gøre det samme – selvom man ikke står og mangler poser. Poserne lader sig fint genbruge flere gange, hvis du er omhyggelig. De almindelige papirsposer holder nemt til 3 gange. For de dyre stofposer snakker vi nok om mindst dobbelt så meget. Så er der penge at spare. Bare lidt fingersnilde og billige materialer – og du har sparet 1/3 eller mere på støvsugerposerne. Og tilmed er det nemt.

Astrid

One Comment

  1. Et rigtigt godt og brugbart råd. Og når vi er ved rengøring i privat hjem eller ved kontorrengøring, så er det godt at der findes sunde alternativer hvis man skulle løbe tør for div. rengøringsmidler ligesom med støvsugerposer. Mangler du spejlrens, så prøv med eddike. Det er faktisk ligeså godt. Samtidig har det den fordel at der jo ofte sidder lidt kalk på spejle fra håndvasken. Det tager eddike i en sprayflaske faktisk bedre end en traditionel glasrens. På samme måde med håndvaske og toiletkummer. Bare brug eddike og lad det sidde i 5 minutter. Opskriften hedder:Enten ren eddike 5% eller eddikesyre blandet med vand, halvt af hvert. Det er effektivt overfor alle mulige kalkting. Og endnu en fordel på toiletterne:Eddike fjerner al dårlig luft!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.