Tørre fødder i våde støvler?

Ja det lyder lige så utopisk som det er ønskværdigt. Men der er ikke så megen hokus-pokus i dette tip, når det kommer til stykket. Det handler egentlig mest om at få børnene “tørskoede” hjem fra børnehaven selvom de har leget i vand og mudder det meste af dagen.

Det ender nemlig ofte med sjaskvåde støvler –  og det er der sikkert ikke så meget, man kan gøre ved.
.

Våde støvler – en børnehaveklassiker

De fleste forældre genkender situationen: Du skal hente dit barn i børnehaven. ungen har leget ude hele dagen, så støvlerne er gennemblødte. Og det er en kold og klam omgang at skulle have dem på igen. Her skal du ganske enkelt sørge for altid at have plastikposer, som sagtens kan være ganske almindelige fryseposer, ved hånden.

Våde støvler - når børnene har leget i vand

Få barnet hjem med tørre fødder selvom støvlerne er våde

Giv barnet et par tørre sokker på, plastikpose udenpå og derefter støvlerne på. Så er fødderne tørre, men støvlerne stadig våde. Det er naturligvis ikke noget, som det er meningen man skal gå med længe. Men til turen hjem holder det barnets fødder varme og tørre.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *