Threading – hårfjerning med tråd

Hårfjerning er oppe i tiden. Vi fjerner kropshår alle mulige steder. Der er klinikker, der tager sig af den slags – og der er masser af hjemme-behandlinger og dertil hørende produkter. Og så er der de behandlinger, du kan lave derhjemme – uden de sædvanlige produkter.

Jeg har tidligere omtalt sugaring, der er en hårfjerningsmetode, der minder om det man gør, når man fjerner hår vha. voks. Dette er en lidt anden metode – der bruger man faktisk sytråd til at fjerne hårene.

Threading – fjern hår med en tråd

Threading er en hårfjerningsmetode, hvor man bruger snoede tråde  til at trække hårene ud. Håret fjernes ved at blive trukket helt ud af hårsækken, hvilket gør hårfjerningsmetoden langtidsholdbar – på samme måde som vi kender det fra voks. Eller fra det man gør, når man trækker hår ud med en pincet.

Du har kun brug for en sytråd – og så dine hænder. Sytråden skal snoes for at fange hårene og trække dem ud. Det er rimeligt svært at forklare hvordan, derfor er der nederst i indlægget en video, der udførligt viser hvordan.

Threading er en hårfjerningsmetode, der egner sig godt til øejenbryn

Threading – hårfjerning med sytråd

Threading til præcisionsarbejde

Men det der gør det smart frem for pincetten er, at man ikke behøver fjerne hårene en-for-en, men kan tage en stribe af gangen. Og derfor er den særdeles velegnet til at plukke øjenbryn. Til hårfjerning på større områder ville den være for langsommelig. Den er mest egnet til det præcisionsarbejde, som det er at plukke øjenbryn.

Metoden siges at stamme fra  de arabiske lande. Den er specielt egnet til at fjerne ansigtbehåring som bryn og overlæbe. Det må siges at være en meget billige metode. Desuden egner den sig udemærket til dem, der har udviklet allergi overfor de produkter, man ellers bruger til hårfjerning. Nogle har ikke decideret allergi, men bare hudirritation et stykke tid efter.

Den eneste ulempe er, at det kræver den del øvelse. Jeg har prøvet det, og i begyndelsen er man meget usikker på fingrene – men jeg kan godt se fidusen. Hårfjerningsmetoden gør en smule ondt – men ikke mere end andre metoder. Videoen, der viser dig, hvordan threading udføres, kommer her:

Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *