Der er intet morsomt i at komme ud til en dyfrossen bil om morgenen. Vinduerne skal skrabes rene og alt er koldt, koldt, koldt. Værst er det dog, hvis bildørene er frosset fast. Jeg ved naturligvis godt, at de skulle have en gang silikone, men havde ikke lige noget i huset, så…
Uha, man kommer næsten til at fryse nu. Bare ved tanken. Så står man der og vil gerne ind i sin varme bil. Eller den bil, som forhåbentlig snart bliver varm. Men nej – man er lukket ude. Og kan bare vente på tøvejr.
En anden mulighed!
Heldigvis kan det forebygges. For det er listerne rundt om døren, der er problemet. Hvis de ikke vedligeholdes giver det problemer. Af den slags, som man først kommer i tanke om når det bliver vinter.
Jeg har senere opdaget, at jeg faktisk havde noget, jeg kunne have brugt. Det ligger bare blandt rengøringsmidler – nemlig glycerin. Så hvis man ikke liiiige har silikone til gummilisterne i huset, kan man smøre gummilisterne med glycerin i stedet. Så er problemet med de fastfrosne bildøre løst.
Dette er jo et af de problemer, hvor man skal være på forkant med udviklingen. Ikke vente til frosten kommer. Lidt ligesom man først på den første frostdag kommer i tanke om, at bilruder ikke holder sig selv isfrie….