Støvsugeren suger alt til sig - blot det ikke er for stort. Alle små genstande ryger med. Den kender ikke forskel på småsten og diamanter! Sommetider har man mistanke om, at der gemmer sig ting i gulvtæppet, som den ikke burde få fat i. Og hvad gør man så? Det forslugne bæst kan jo ikke se forskel på noget som helst. Og at den suger godt - det er vi jo normalt ikke kede af.

En nylonstrømpe som “si”

Det kan endda være, at du gerne vil anvende støvsugeren til at finde et eller andet, der har gemt sig i tæppet - en ørering for eksempel. De færreste har lyst til at sprætte støvsugerposen op og gennemgå indholdet. Jeg har prøvet det og kan godt afsløre, at det ikke er nogen fornøjelse.

Det behøver du heller ikke gøre - der er heldigvis (hus)råd for det. Tag støvsugerrøret og træk en nylonstrømpe ned over mundingen. Husk at fæstne eller binde den, så den ikke også bliver suget ind. Nu fungerer strømpen som et slags filter, der vil indfange genstande, der ikke på sluges…

Og således kan man faktisk støvsuge forsigtigt.

Share and Enjoy:
  • Digg
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Google
  • LinkedIn
  • TwitThis

Flere gode husråd