Vandmelon slushice

Slush ice er vel lidt det samme som sodavand eller saftevand, bare lavet til en slags grødis! Mange børn elsker det – det er en rigtig sommerting! Her kommer en lidt anderledes version. Den er nemlig sund, den er lavet på ren frugt. Eller i det mindste så sund som sådan noget nu kan blive.

Frugten, der egner sig til dette, er en vandmelon. Ofte også en af børnenes favoritter – også i dens rene form. Der er som regel ikke brug for sukker idet den er meget sød i sig selv. Der kan dog være forskel i sødmen på vandmeloner.

Den kan endda sommetider være et nummer for sød, men også det er der råd for!

Gør det selv vandmelon-slushice

Denne slush ice er ikke bare sund, den er også ganske nem at lave. Til rådighed skal man dog have en køkkenmaskine eller en god blender (den skulle kunne klare at knuse isterninger).

Vandmelon kan man lave slush-ice af

Lav selv slushice af en vandmelon – sund, nemt og lækkert

Dette får du brug for til ca. 3 store glas vandmelon-slushice

  • 600 g “ren” vandmelon – dvs. vejet uden skal og kerner.
  • 300 g isterninger
  • Gerne lidt citronsaft og honning, det vil fremhæve smagen

Fremgangsmåde

  • Først skæres vandmelonen i både og eventuel resterende skal og kerne fjernes
  • Frugtkødet skæres i småstykker
  • Blend vandmelon og isterninger sammen i en foodprocessor eller i en stærk blender (maskinen skal kunne knuse is)
  • Det hele blendes indtil det har fået konsistens som slush ice.

Herefter smages til med lidt citronsaft – hvis drikken skal være mere syrlig. Mangler den derimod sødme, smager du slush-icen til med honning. Der kan nemlig være meget forskel på smagen af vandmeloner, som det er en god ide, at tilpasse den til sin egen smag!

Slush-icen drikkes med det samme! Og den smager bare godt – og er ikke kun for børn!

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *