Vask dine fedtede CD’er/DVD’er

CD’er og DVD’er bliver nemt fedtede. Ikke mindst når de har været i hænderne på børn. Men ikke kun. Vi andre kan sagtens få gjort dem fedtede også. Bliver de for fedtede, går det ud over deres evne til at afspilles. Jeg har hørt rygter om, at man kan bruge opvaskemaskinen, dog ikke fra folk, der har prøvet det selv – og jeg har heller ikke – endnu. Det er muligvis en lige vel hårdhændet behandling. Men ud over det er det slet ikke nødvendigt.

CD/DVD som opvask?

Cd eller DVD skiver kan renses

Vaske dine CD'er eller DVD'er

Til gengæld kan de vaskes som var det almindelig opvask (i hånd, forstås – dog ikke med børste). Altså:

  • Tag en opvaskebalje med lunkent vand
  • Hæld en smule opvaskemiddel i
  • Vask dine CD’er og DVD’er i vandet. Brug en blød klud hvis fedtet er svært at få af.
  • Tør dine CD’er og DVD’er af med en tør klud (må ikke fnugge)

Og voila! Nu er de rene igen. Så længe det varer, siger de, der har børn i huset…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *