Effektiv fjerning af klistermærker

Klistermærker alle vegne og på alting! Dem der har børn, kender det kun alt for godt. Ungerne får klistermærker med alt og intet – og den slag er vel til for at blive brugt? Sådan omtrent overalt? Men bliver ofte trætte af klistermærkerne (eller også gør forældrene) – og når de skal fjernes, er det, at man opdager, hvor godt de i virkeligheden sidder fast. Ud over det, køber vi ting, med klistermærker på, som vi ofte gerne vil fjerne.

Klistermærker, labels - sådan fjernes de
Klistermærker: nogle er nemme at fjerne, andre kræver skrappe midler! Billede fra https://pixabay.com

Vand og sæbe er yderst sjældent nok. Rengøringsmidler er heller ikke meget bevendt når klistermærkerne skal væk. Og med væk, mener jeg – vel at mærke – helt væk. Ikke noget med  mere eller mindre klæbrige rester, ingen mørke, ubestemmelige pletter!

Væk med klistermærkerne – effektivt.

Nogle gange kan klistermærker fjernes med olie. Nogle gange er det varme, der skal til for at få klistermærker væk.  Og så er der de steder, hvor man må sande, at det ikke “bare kan tages med noget mildt”. Der skal mere drastiske midler i brug, for at få has på klistermærkerne – effektivt. De kan fjernes med en blanding af sprit og rensebenzin 1:1. Fugt en klud med det og dub klistermærket med det. Lad det sidde lidt tid – og gå derefter igang med at fjerne klistermærket.

Mærket kan herefter skrabes væk med et instrument i plast eller træ – for eksempel en  vinduesskraber eller en plastik-spatel – eller blot en lille stykke træ.

Sørg blot for at du vælger noget, der ikke ridser det materiale, klistermærket sidder på. Ligesom du heller ikke skal bruge blandingen på alt for sarte materialer. Lav evt. en lille prøve i et hjørne, hvor det ikke ses. Forsvinder klistermærket ikke helt, så prøv at gentage behandlingen.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.